Vores første gang på danskkurs, har hver elev forestillet sig.
Der kom til en franskmand i salen, så sagde han: "Hej, jeg hedder Sébastien, jeg kommer fra Frankrig."
Hans danske udtale var ikke så dårlig, men på Sébastien klingede det klassisk fransk. Det var nemlig sin egen navn og naturligvis har han hørt og sagt det à la française sit helt liv.
"Nej," svarede læreren. "Jeg hedder Se-BAS-tian." Denne gang klingede navnet helt dansk.
Måske bliver jeg nødt til at sige, at jeg ikke hader det danske sprog. Jeg synes ikke, som mange mennesker siger, at det lydder hessligt. Det kan godt være, at det dansket sprog ikke er mainstream smukt, som for eksempel fransk eller italiensk, men derfor kan jeg godt lide det.
Men hvorfor skal det vaere så skideinflexibelt?
Der er så mange homofoner, nærhomofoner, og ord på dansk, hvis udtale er så svaer, at det er tit umuligt, for en udlænding at blive forstod.
Den klassiske eksempel er rugbrød.
Men hvad er med røg og røv? Denne Nytårsaften vil du lave et paar røgbomber eller røvbomber? Dør man af røvforgiftning eller røgforgiftning? Sker det når man har spist mere røvbrød end man kan tåle?
Danmark har allrede fået nye regler, der beskæftiger sig med for eksempel kommaer (eller brugevolutioner om hvis man siger "at" mellem hovedsætningen og bisætningen)... hvorfor kan udtale ikke skiftes, og nye ord bruges, for at simplificere og at støtte integration?
Og hvorfor fanden kan en franskmand i Danmark ikke kaldes Sébastien, hvis han gerne vil?
Rugbrød
Røgbombe
Røvbombe
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar